Ludvig Kückler

Fødselsdato

Født den 1. Februar 1706 i Slesvig i Tyskland.

Dødsdato

Død den 23. August 1790 i Lunnahuset i Kågeröds forsamling, Malmøhus sogn. I Kågeröds kirkebog kan der bl.a. læses: ”august den 23. Døde og den 26. Begraves fra Lunnahuset logerende enkemanden linnedvæveren Mester Ludvig Kyckler 84 år, død af alderdomssvaghed”.

Viet med

Første gang den 16. December 1733 med Chatarina Lovisa Melin. Af Landskronas kirkebog kan der læses: ”År 1733 den 2. December lyses det første gang for linnedvæver Ludvig Kyckler og gudfrygtige hustru Chatarina Lovisa Melin blev viet den 16. december”.

Det blev ikke et langt ægteskab. Chatarina Lovisa Melin døde i Landskrona den 5. eller 6. august 1735. Ægteskabet var barnløst. Hun havde været gift en gang tidligere med linnedvæveren Johan Klingenberg i Landskrona som døde i år 1730. Klingenbergs booptegnelse blev oprettet den 25. januar 1731. Formodentlig har Ludvig Kyckler arbejdet for Klingenberg og opvartet enken, som giftede sig med hende i år 1733.

I Landskronas død- og begravelsesbog for 1733 står der: ”Den 6. august 1735 sjæleringedes der med alle kirkeklokkerne fra kl. 10 til kl. 11 for linnedvæveren Ludvig Kycklers hustru”. Hun blev begravet den 10. august 1735 på den sydlige side af kirkegården”. I hendes booptegnelse fra 1736 er underskrevet af linnedvæveren Ludvig. Skiftet efter hende holdes den 21. december 1736 og som hendes arvinger er hendes broder sergenten Jöns Melin, som arver 42 daler i sølvmønter. Yderligere oplysninger om Chatarina Lovisa Melin kendes ikke.

Ludvig Kyckler gifter sig anden gang den 2. januar 1737 med Stina Rosenberg. De blev viet i Örja forsamling udenfor Landskrona. I Örja forsamlings vielsesbog omtales følgende: ”Den 2. januar 1737 vies borgeren og linnedvæveren Mester Ludvig Kyckler i Landskrona med jomfru Christina Jonasdotter og vielsen blev forrettet af præst Åcke Engeström”.

Stinas dåbsnavn er egentlig Christina og navnet Stina er bare en kortform. Hendes fader hedder tydeligvis Jonas Rosenberg. Andre oplysninger på hende savnes. I alle husförhörslängder (husforhør) står der om Stina at hun er født i juli måned 1708 i Västergötland.

Børn

Ludvig Kyckler og Stina Rosenberg fik 6 børn som alle blev født i Landskrona.

En pige der døde som spæd i 1737. ”Den 11. marts 1737 blev linnedvæver Kycklers datter begravet på den sydlige side af kirkegården”.

Abraham Kyckler                          født den 27. april 1738

Isac (Isak) Kyckler                        født den 24. september 1739.

Jacob Kyckler                               født den 2. februar 1741.

Sara Kyckler *                              født den 6. april 1742.

Rebecca (Rebecka) Kyckler          født den 20. november 1743.

Forældre

Kendes ikke.

Levnedsbeskrivelse

Ludvig Kyckler boede i sin tid i Landskrona i en ejendom i Lilla Norregatan No. 100 i Norra Roten. Huset havde på daværende tidspunkt en central beliggenhed i byen og der havde han ligeledes sit eget værksted. I de første år havde han ansat en håndværkersvend som medhjælper og det gik ham godt i denne periode. Men i 1747 kaldes han i mandtalsopgørelsen fattig og syg og havde ingen arbejdere i sin tjeneste.

Familien Kyckler har givet alle sine børn bibelske navne af almen religiøs grund. Det var meget naturligt, især på den egn som var meget religiøs på dette tidspunkt. Der fandtes 2 områder; i det vestlige og nordvestlige Skåne (nord for Landskrona). Rester af disse traditioner kan spores til begyndelsen af det 19-århundrede. Familien Kyckler har altid tilhørt den svenske kirke, giftet sig efter svenske normer og er blevet dødt og begravet efter den svenske kirkes ordning.

Abraham Kyckler blev til og med klokker i den svenske kirke og hans søster Sara blev gift med en klokker (se beskrivelse vedrørende Sara Kyckler). Ordret klokker modsvarer det vi i vore dage kalder en degn. Klokkeren havde til opgave at ringe med kirkens klokkere (deraf navnet) samt at spille og synge til gudstjenester, samt lede menighedens salmesang.

Familien Kyckler flyttede fra Landskrona til Lunnahuset i Kågeröd. I følge en booptegnelse befinder familien sig i Kågeröd i 1765, hvor sønnerne Abraham og Isac er hans væversvende og de 2 døtre Sara og Rebecca stadig er hjemmeboende. Ludvig Kyckler arbejder stadig og leder selv værkstedet. Det ser ud til at gå ham væsentligt bedre i Kågeröd end i Landskrona. Den 2. august 1775 dør hans hustru.

Et par år senere overlader han værkstedet til sin søn Isac og i et husforhørs- og mandtalsopgørelse er han beskrevet som logerende hos sønnen Isac. Der bor han til sin død den 23. august 1790, han blev 84 år gammel.

Lidt om navnet Kyckler og slægtens baggrund

Navnet er af tysk oprindelse og staves i nogle svenske kirkebøger på tysk vis, det vil sige Kückler. Navnet er blevet forsvensket og staves i vore dage Kyckler, mens det tidligere blev stavet med ¨ over y – Kÿckler. Nogle gange er navnet stavet med ch og andre gange med ck.

Slægten Kyckler/Küchler kan spores tilbage til 1500-tallet til en præstegård i området Mörfelden i Hessen. Ud fra den tyske stavemåde kan der findes en mand ved navn Dietrich Küchler i Mörfelden år 1576. Derfra kan navnet spores til byen Darmstadt, senere hovedstad i fristaten Hessen i Rhendalen. Der bliv en del af slægtens medlemmer staldmestrere, hovmestrere og kvartermestrere (indenfor militæret). Senere optræder navnet ”von Kückler” i Darmstadt. Slægten har i dag forgreninger i USA, Danmark, Sverige og Finland.

I 1837 blev familiens våbenskjold registreret og er illustreret på figuren til højre. Våbenskjolden forestiller en opmærksom kronhjort i det øverste felt på et skjold og i det nederste felt er der afbillede 3 kugler; som er farvet røde. Der er sandsynligt at familien har haft med våbenproduktion at gøre. Navnet Küchler kan have forbindelse med ordret Kugeln som på tysk betyder kugler. Over skjoldet er der afbilled endnu en opmærksom kronhjort.